Hej Emma Catrine
Så er jeg endelig på nettet igen, håber du når at få mine kommentere og hvis ikke er det jo ikke nogen hurdel, da det jo ser rigtigt fint ud.
Jeg har tilføjet et par sætninger med grønt og kommenteret med gult. Hvis du er enig kan du lige rette det til igen, ellers efter din egen bedste overbevisning.
eyetrack med marias justeringer.
Maria
Mine svar fylder en side og jeg synes selv de er siden værd 
Her er mit input, jeg har ikke meget at sige til eye tracking:
Styrker ved metoden
Metoden kan udføres uden at den påvirker testpersonen direkte. Efter en hurtig kalibrering, kan testpersonen udfører testopgaverne som om han sad foran sin egen computer.
I forhold til tænke højt testen er det ikke nødvendigt at tvinge brugeren til at sige hvad han tænker. Dette kan give et mere naturligt testforløb.
Svagheder ved metoden
Metoden kræver at den som udfører testen kender udstyret. Kendskab kræves for at udstyret bliver brugt korrekt, samt for at mulighederne for at gemme billede og videoer kan udnyttes.
Metoden kan kun benyttes på opgaver der kan vises på skærm. Ved usability undersøgelser på andet f.eks. apparater, kan metoden ikke benyttes.
Ven et evt. efterfølgende interview kan man risikerer at testpersonen efterrationaliserer, så det ikke er det umiddelbare indtryk man får.
Hvornår i processen er den bedst?
Metoden kan ikke benyttes tidligt i processen, hvor kun simple prototyper er tilgængelige. Papir prototyper er ikke brugbare, da brugen af disse kræver en aktiv facilitator til at på prototypen til at virke. Ligeledes vil prototyper med store mangler, eller mange fejl, kræve en aktiv facilitator til at guide testpersonen. Her vil metodens fordele minimeres.
Metoden kan benyttes når en stabil prototype er tilgængelig, eller ver redesign af en løsning.
Økonomiske overvejelser ved metoden
Dyrt udstyr er nødvendigt. Specialiserede personale skal bruges til at udfører testen.
Forslag til forbedring på baggrund af jeres minitest.
Eye tracking er ikke klar til generelt brug. Omkostningerne til testen står ikke mål med det udbytte testen giver for almindeligt usability opgaver. Dedikerede usability laboratorier som f.eks. det hos KMD kan overveje at bruge udstyret. Her kan udgifterne måske forsvares.
